Børn

Familielæsekredse

Bog-hygge og pizza for de ca. 5 - 8 årige og deres familier.

Af Webredaktionen

Hvad er en familielæsekreds?
Bibliotekets familielæsekredse er en blanding af bogklub, pizzahygge og små aktiviteter for børn og deres familier. 

Til hver gang har vi læst en udvalgt bog, som vi snakker om og laver aktiviteter ud fra. Familielæsekredsen ligger lige omkring aftensmadstid, så derfor sørger biblioteket for pizza som vi spiser undervejs.

Det koster 30 kr. pr. person at være med og man skal købe billet på forhånd. 

Efterårets to familielæsekredse:
Tirsdag den 29. oktober 2024 kl. 17-18.30 snakker vi om bogen "Dinosaurbanden - Halloweenfesten" af Lars Mæhle   
> Køb billet

Tirsdag den 26. november kl. 17-18.30 snakker vi om bogen "Jul hos Peddersen" af Sven Nordqvist.   
> Køb billet

Vi skaffer altid ekstra bøger hjem fra andre biblioteker, så alle familier har mulighed for at låne og læse bogen. Henvend jer blot til bibliotekaren i børnebiblioteket.

I kan også selv reservere bøgerne.

Elefant i snelandskab
Dette var hvad vi lavede til vores familielæsekreds i februar hvor vi læste Mimbo Jimbo og den lange vinter
Krea-klip
Der blev lavet mange flotte Mimbo Jimbo'er