Print, kopi og scan

På bibliotekerne i Middelfart Kommune kan man både printe og kopiere mod betaling.

Udskrivning

Man behøver ikke have kontanter og en tur forbi skranken med småpenge, når man printer på bibliotekerne. Print betales i stedet på computeren med betalingskort eller MobilePay. Hvis man ikke har et betalingskort kan man i den betjente åbningstid også betale kontant ved at bruge funktionen ’Bestil Print’.

Når betalingen er gennemført vil man, på KulturØen, få vist en firecifret kode på skærmen, som skal indtastes til frigivelse af printet på tabletten ved siden af printeren. Har man glemt koden kan personalet desværre ikke hjælpe og man er nødt til at sende printet igen. Betalingen trækkes først når printet er helt gennemført.

Da en stor del af åbningstiden i bibliotekerne er med selvbetjening, giver det altså borgerne mulighed for at hjælpe sig selv med print uden at have kontakt med personale.

Print fra egne enheder

Det er også muligt at printe fra egne enheder, såsom bærbar computer, tablet eller smartphone på bibliotekerne.

På mobile enheder kan man enten gå til print.princh.com eller man kan hente app’en fra Princh.
Man finder det man ønsker at printe, som skal deles med princh, herefter skal man indtaste printernummer (nummeret står på printeren og flere plakater rundt i biblioteket), gennemse udskrift, betale med betalingskort og bede om at printe.

På en bærbar pc går man til print.princh.com, indtaster printernummer (nummeret står på printeren og flere plakater rundt i biblioteket), betaler med betalingskort eller MobilePay og beder om at printe.

Priser for print

Icon Description

A4

Sort/hvid: 1 kr.
Farve: 2 kr.

A3 (kun på KulturØen)

Sort/hvid: 2 kr.
Farve: 4 kr.

For hvert printjob tillægges 2 kr. (Betaling med MobilePay tillægges yderligere 1 kr.)

Kopiering

Der står kopimaskiner på alle kommunens biblioteker. Det er kun på KulturØen, at det er muligt at tage kopi i størrelse A3.

Eget papir må ikke bruges i bibliotekets kopimaskine. Der må kun bruges papir, der er i maskinen eller udleveret på biblioteket.

På KulturØen skal kopi styres og betales på tabletten ved siden af printeren. I den betjente åbningstid er det også muligt at betale til personalet.

I Ejby, Nørre Aaby og Strib skal kopi betales kontant til personalet i den betjente åbningstid eller via MobilePay på tlf. 60 96 41 (nummeret kan kun bruges til at betale for kopi).

Priser for kopi

Icon Description

A4

Sort/hvid: 1 kr.
Farve: 2 kr.

A3 (kun på KulturØen)

Sort/hvid: 2 kr.
Farve: 4 kr.

Scan

Det er gratis at scanne på biblioteket.

Scanning på KulturØen styres gennem tabletten ved siden af kopimaskinen. Man vil modtage en mail med et link til sin scanning. Dette link er aktivt i 24 timer, så man skal altså sørge for at gemme scanningen på sin computer eller telefon inden det udløber. Hvis linket når at udløbe er man nødt til at foretage scanningen igen.

På Ejby Bibliotek er det også muligt at scanne til en email. Scanningen foretages på multifunktionsmaskinen ved publikumscomputerne.