Åbning af udstilling - Flora Danica
I forbindelse med De Vilde Blomsters Dag den 14. juni åbner KulturØen udstilling i Bjerget på 1.sal: 'Flora Danica - en dansk kulturskat'.
Af Webredaktionen
Skolebørn fra hele kommunen har arbejdet med Flora Danica-stel, vilde blomster, tegne- og maleteknikker.
Billedkunstner Nina Ferlov introducerer til udstillingen og giver en kort indflyvning i sit eget kunstneriske virke, blomstermotiver og vild natur. Det er fredag den 14. juni kl. 15-16.
Det er gratis at deltage - ingen billetter.
Arrangeret i samarbejde med CLAY Keramikmuseum, naturvejlederne i Middelfart og Middelfart Billedskole.